Pepsi dropper reklameskilt i rummet

Du går en tur kort efter solnedgang. Stjernerne titter frem på den klare himmel, og snart bryder Mælkevejen frem af mørket over dig. Du kigger op og nyder synet af kosmos, da du ser en samling lysende prikker bevæge sig fra horisonten op mod zenit. “Pepsi” står der på den himmelske reklame.

Omtrent sådan så visionen ud for Pepsis russiske afdeling indtil for få dage siden. Pepsi Co Russia havde undersøgt muligheden for at sende et enormt reklameskilt i kredsløb om Jorden med hjælp fra den russiske virksomhed StartRocket, som et led i markedsføringen af energidrikken Adrenaline Rush. Ideen er at flyve en gruppe satellitter udstyret med mylar-folie i formation, så de reflekterer solens lys og på den måde laver en lysende reklame i himlen kort efter solnedgang.

StartRocket, som tilbyder denne service, skriver på deres hjemmeside;
Space has to be beautiful. With the best brands our sky will amaze us every night.

Men på Pepsis hovedkontor i USA var man ikke vild med ideen om himmelske reklamer.

“Vi kan bekræfte at StartRocket lavede en undersøgende test om reklamer i stratosfæren ved at bruge Adrenaline GameChangers Logo,” fortæller en talsmand for Pepsi til SpaceNews.

“Det var en enkeltstående begivenhed; vi har ingen fremtidige planer om at teste eller bruge teknologien kommercielt på nuværende tidspunkt,” fortsatte talsmanden.

Læs mere i artiklen fra SpaceNews.

SpaceIL vil forsøge at lande på Månen igen

Det gik ikke som israelske SpaceIL havde forventet sidste torsdag: I stedet for en blød landing i det grå månestøv endte non-profit organisationens ubemandede Beresheet-rumskib med at ramme overfladen med over 500 kilometer i timen. Vi ved endnu ikke helt, hvad der gik galt, men meget tyder på, at det var vrøvl med Beresheets raketmotorer, som blev rumskibets banemand.

Men SpaceIL giver ikke op. Kort efter det fejlslagne landingsforsøg annoncerede de, at de vil bygge Beresheet 2, som forhåbentlig skal lykkes, hvor Beresheet kom til kort. Der er allerede nedsat en arbejdsgruppe, som skal tage fat på arbejdet med et bygge det nye rumskib. Det annoncerede SpaceILs formand Morris Kahn i søndags.

SpaceIL var oprindeligt en af deltagerne i Googles Lunar Xprize, sammen med en række andre hold fra hele verden, der konkurrerede om at lande på Månen først. Deadline var sat til 2014, men arrangørerne valgte at skubbe deadline et par gange, fordi deltagerne var fra langt fra at nå målet. I januar 2018 var der imidlertid gået for lang tid og Google Lunar Xprize valgte at indstille konkurrencen. Men på trods af det fortsatte SpaceIL, og de er ikke de eneste – indiske TeamIndus regner også med at sende deres rumskib til Månen i år.

Selvom konkurrencen var overstået, valgte Google Lunar Xprize alligevel at udbetale en præmie på en million dollars for SpaceILs historiske præstation. Israel er nu det syvende land til at sende et rumskib i kredsløb om Månen og det fjerde land til at ramme Månen.

Her prøver Youtuberen Scott Manley at forklare, hvad der gik galt med Beresheet.

Verdens største fly kan være dødssejler

Roc er imponerende med sine seks Boeing-747 motorer og et vingefang på 117 meter. Men den mangler konkurrencedygtige raketter i et marked, som spidser stadig mere til.

Henover weekenden indtog en ny flyvemaskine titlen som verdens største. Det lykkedes efter en lang række tests for Stratolaunch at lette det gigantiske fartøj Roc, der med sit 117 meter lange vingefang er længere end måneraketten Saturn V var høj. Den bruger seks motorer af samme type som Boeing-747 bruger, og så er den designet til at sende raketter i rummet med.

Det er netop på grund af raketterne, at Roc er så stor. Meningen er, at den med sin løfteevne på næsten 227 tons skal kunne bære en eller flere raketter op i ti kilometers højde, hvorfra de løsriver sig fra flyet, tænder deres motorer og suser ud i rummet.

Fortsæt med at læse “Verdens største fly kan være dødssejler”

VIDEO: Satellit går i stykker i kredsløb

Intelsat har endnu ikke oplyst årsagen, så det eneste vi ved er, at brændstofsystemet ombord på kommunikationssatellitten Intelsat 29E søndag den 7. april “tog skade”, og siden er forbindelsen til satellitten gået tabt.

Satellitten befinder sig i et geostationært kredsløb altså i næsten 39.000 kilomters højde. Virksomheden ExoAnalytic Solutions har været i stand til at filme satellitten med et teleskop, og i klippet ser man, hvordan brændstof og vragrester spyr ud i en sky omkring Intelsat 29E.

Der kan være flere foklaringer på, hvad der er gået galt; mikro-metereoitter, sammenstød med rumskrot eller en teknisk fejl i satellitten. Intelsat er ikke de eneste, der har oplevet problemer – i løbet af de seneste to år har der været problemer med en række andre geostationære satellitter.

Mysteriet breder sig om Mars’ metan

Metan er cool. Du kan bruge det som raketbrændstof, og det er en af de stærkeste indikatorer for liv, i hvert fald på Jorden. 95 procent af Jordens metan bliver dannet af livsformer, mens resten kommer fra geologiske processer.

Derfor har Mars-forskerne også et godt øje til metan, da det kan være med til at røbe, om der er liv på Den Røde Planet. En række observationer lader endda til at pege i den retning; Mars Express-satellitten i kredsløb og roveren Curiosity på overfladen har registreret pludselige stigninger i Mars’ atmosæfæriske metan. Tilstedeværelsen og variationen kan forklares med, at der lever mikrober under Mars’ overflade, som i løbet af sommeren udskiller metan, såkaldte metanogener. Særligt over området Syrtis Major på grænsen mellem planetens nordlige lavland og det sydlige højland fandt man i 2009 relativt store forekomster af metan.

Det har imidlertid været svært for forskerne at spore metanen over flere observationer. Nogle gange er det der, andre gange er det ikke. For at kaste lys over mysteriet, sendte det europæiske rumfartagentur ESA sammen med det russiske Roscosmos i marts 2016 satellitten Trace Gas Orbiter (TGO) afsted med kurs mod Mars. Den ankom i oktober samme år, og siden da har den brugt det meste af tiden på at indsnævre sit kreldsløb om Den Røde Planet, og det er først for nylig, den for alvor er begyndt at indsamle data.

Fortsæt med at læse “Mysteriet breder sig om Mars’ metan”

Du kan navngive solsystemets største unavngivne dværgplanet

I 2007 opdagede astronomer en dværgplanet i solsystemets yderste egn, Kuiper-Bæltet. Indtil nu har den cirka 1250 kilometer store verden (diameter) haft betegnelsen 2007 OR10, og nu mener et hold astronomer, at det er på tide, at den får et navn, og at offentligheden skal vælge det.

De tre navne i spil er Gonggong, Holle og Vili. Hvert navn refererer til noget af det, som kendetegner dværgplaneten.

2007 OR10 er et af de rødeste himmellegemer i Kuiper-bæltet. Ved hjælp af spektroskopi kan astronomerne se, at dværgplaneten indeholder store mængder is og måske spor af metan. Dens kredsløb er meget elliptisk, så når den er tættest på Solen er den 33 AU (Astronomical Unit, Jordens afstand fra Solen, 150 millioner kilometer), og når den er fjernest er den helt ude ved 101 AU. Dens kredsløb sender den altså noget længere væk fra Solen end dens søsterplanet Pluto, som blot når ud til 49 AU, når den er fjernest. Herude er det så koldt, at is er hårdt som klippe.

Gonggong er en kinesisk vandgud med rødt hår og en slangeagtig hale og navnet kommer fra mandarin. Han er blandt andet kendt for at skabe kaos og forårsage oversvømmelser.

Holle er en europæisk vintergudinde, og navnet stammer fra tysk. Det er hende, som får det til at sne, når hun reder sin seng, og hun er kendt fra vintersolvhervet og sat i forbindelse med mistelten og kristtjørn, som begge har røde bær.

Vili er en af guderne fra nordisk mytologi. Han er bror til Odin og Ve og det var dem, som dræbte urjætten Ymer. Ud af Ymers krop skabte de universet – kødet og knoglerne blev til Jorden og blodet blev til floder og oceaner.

Du kan stemme på din favorit via dette link:
https://2007or10.name/

p.s. jeg stemte på Vili

SpaceX lander alle tre løfteraketter efter anden Falcon Heavy affyring

Klokken 00:35 i nat dansk tid løftede en Falcon Heavy raket sig fra affyringsplatform 39A i Kennedy Space Center, Florida. Det er anden gang at virksomheden SpaceX affyrer verdens kraftigste raket på markedet.

Mange vil måske huske billedet af en rød Tesla Roadster i rummet med den runde jord i baggrunden. Elbilen blev sendt op den 6. februar sidste år som en del af prøve-opsendelsen af Falcon Heavy. Dengang lykkedes det at lande de to løfteraketter på land, men den primære raket ramte ved siden af landingsplatformen til havs og gik til grunde.

Men i nat havde SpaceX mere held med sig. To minutter og 30 sekunder efter Falcon Heavys 27 Merlin-motorer havde løftet den op fra affyringsplatformen, løsnede de to løfteraketter sig fra den primære raket. Hurtigt drejede de cirka 180 grader, og vendte tilbage mod Floridas kyst. Fem minutter senere faldt de ned fra himlen, tændte motorerne igen og landede sikkert på hver deres landingsplatform.

I mellemtiden havde den primære raket løsnet sig fra Falcon Heavys andettrin, som sørgede for at sende kommunikationssatellitten Arabsat 6A i kredsløb. Den primære raket drejede ikke 180 grader, men fortsatte flere hundrede kilometer ud over havet. Efterhånden dalede den længere og længere ned i Jordens atmosfære, der fungerede som en bremse. Langt ude i Atlanterhavet faldt den ned, tændte motorerne og landede sikkert på landingsplatformen.

Falcon Heavy er i stand til at sende 63 tons i kredsløb om Jorden, og der er ingen anden raket i verden, som aktuelt kan matche det. Prisen per opsendelse er 90 millioner dollars, hvilket er uhørt billigt i rumfartbranchen.