Stjernekiggere vrede over Elon Musks internet-satellitter

Den nattehimmel, du kan gå ud at kigge op på i aften, er ikke den samme, som dine forældre kiggede på, da de var børn. Jo, de ligner hinanden, men hvis du kigger godt efter i minutterne før solopgang eller efter solnedgang, vil du se små lys vandre henover den mørke himmel.

Det er satellitter, der kredser højt over Jorden, hvor de stadig er badet i sollys, mens solen er forsvundet bag horisonten nede på Jorden. Siden Sputnik i 1957 som den første gik i kredsløb om Jorden, er de små vandrende lys blevet flere og flere på nattehimlen, særligt i de seneste år, hvor prisen på at fremstille dem er raslet ned, og det ligger i kortene, at der bliver endnu flere i fremtiden.

Sidste torsdag sendte virksomheden SpaceX, som er grundlagt af Elon Musk, de første 60 satellitter af deres Starlink-konstellation i kredsløb om Jorden. En konstellation er en stor gruppe satellitter, der allesammen har samme funktion, og som flyver i samme højde for at dække en stor del af Jorden. Starlink skal bestå af 12.000 satellitter, og de er designet til at levere internetforbindelse til alle kroge af Jorden.

Det tog ikke lang tid, før de første amatørastronomer fangede de 60 satellitter med deres kikkerter og delte det på Twitter.

Den hollandske amatør-astronom Marco Langbroek var i stand til at filme de 60 satellitter, da de krydsede den hollandske nattehimmel. På det tidspunkt fløj de stadig i tæt formation, men senere har de øget afstanden til hinanden. Du kan følge Marco Langbroek på twitter her: https://twitter.com/Marco_Langbroek

Samtidig lød der kritiske røster fra astronomer og rumforskere på Twitter og diverse internet-fora. Astronomi handler om at indsamle lys fra stjerner, planeter, galakser og alle de andre ting, der suser rundt derude i rummet. Jo mere lys astronomerne kan indfange med deres følsomme teleskoper, og jo renere det er for forstyrrelser, desto bedre. Af den grund er mange bekymrede over, hvad lyset fra over 12.000 satellitter vil betyde for kvaliteten af astronomiske observationer i fremtiden. Det er af samme grund, at der i branchen er stor modstand mod reklamer i rummet, som dem StartRocket vil lave.

Fortsæt med at læse “Stjernekiggere vrede over Elon Musks internet-satellitter”

Send dit navn til Mars med NASAs næste robot

Der kommer til at gå nogle år, før mennesker for første gang træder ud på Mars’ røde, øde overflade. Indtil den dag oprinder, er det robotterne, som får lov at udforske Den Røde Planet.

Men når NASAs næste robot-køretøj, Mars 2020, forhåbentlig lander sikkert på Mars i februar 2021, vil den have navnene på en masse mennesker med sig. NASA opfordrer folk til at sende deres navn ind til rumfartagenturet, og så bliver alle navnene gemt på en mikrochip, som Mars-robotten tager med sig på sin rejse.

Fra nu og indtil den 30. september i år kan du tilføje dit navn til listen og få et boarding-kort ved at følge linket her:

https://go.nasa.gov/Mars2020Pass

Mars 2020 har til opgave at lede efter tegn på fortidsliv, studere planetens klima og geologi, samt indsamle prøver, som engang i fremtiden kan blive sendt tilbage til Jorden. Robotten vil samtidig forberede os på, hvad det kræver at sende mennesker til Mars.

RAKETAFFYRING: Få dit bredbånd fra rummet

Kun lidt over halvdelen af verdens befolkning har internetadgang, så der er et stort kundepotentiale for SpaceX og deres konkurrenter, som vil tilbyde højhastighedsbredbånd fra rummet.

Hvis alt går som planen sender SpaceX i nat klokken 04:30, dansk tid, 60 af deres egne Starlink-satelitter i et 550 kilometer højt kredsløb over Jorden ombord på en af virksomhedens Falcon 9 raketter. De 60 satelitter er de første i et netværk, som i sidste ende skal tælle 12.000, og de skal dække hver kvadratmeter på Jorden med højhastighedsbredbånd. Det vil især komme folk i udkantsområder til gode, hvor internettet enten er langsomt eller ikke-eksisterende. For folk i urbane områder med en i forvejen høj internethastighed vil Starlink ikke være relevant.

Du kan se opsendelsen her:

Fortsæt med at læse “RAKETAFFYRING: Få dit bredbånd fra rummet”

Trump giver NASA ekstrabevilling til måneprogrammet ARTEMIS

Der skal langt flere penge til end de 1,6 milliarder dollars, Trump har foreslået, hvis amerikanske astronauter skal lande på Månen i 2024. Det påpeger folk i branchen.

Lige siden vicepræsident Mike Pence den 26. marts beordrede NASA til at lande astronauter ved Månens sydpol senest i 2024 by any means necessary, har folk i branchen ventet med skepsis på at se, hvor meget Trump-administrationen ville ændre deres forslag til NASAs 2020-budget, for at indfri den ambitiøse deadline.

Igår fik vi svaret.

Fortsæt med at læse “Trump giver NASA ekstrabevilling til måneprogrammet ARTEMIS”

Amazons grundlægger vil bygge vejen til Månen

Længe før han grundlagde tech-giganten Amazon, har Jeff Bezos drømt om en fremtid, hvor mennesker bor og arbejder i rummet. Sent torsdag aften dansk tid løftede han i Washington DC sløret for, hvordan hans virksomhed Blue Origin vil bygge “en vej til Månen”.

Ligesom Elon Musk og SpaceX ser Jeff Bezos de høje omkostninger forbundet med rumfart, som den forhindring, der skal ryddes af vejen, hvis almindelige mennekser nogensinde skal kunne slå sig ned i rummet. Derfor er Blue Origin i gang med at bygge raketten New Glenn, der, ligesom SpaceX’ Falcon 9, kan lande rakettens første trin, så det kan genbruges til senere flyvninger.

De komplicerede raketmotorer og enorme brændstoftanke er det dyreste ved en raket, mens New Glenns brændstof, som er en kombination af flydende ilt og flydende naturgas, er relativt billigt. New Glenn kan sende 45 tons i lavt kredsløb om Jorden (LEO), og den er designet til at blive brugt 25 gange.

Men ifølge Jeff Bezos er det ikke kun ved at genbruge raketter, at der er penge at spare:

“Vi bliver nødt til at bruge ressourcerne i rummet. Jordens tyngdefelt er meget stærkt, og det kommer ikke til at virke, hvis vi skal løfte alle ressourcerne fra Jorden ud i rummet. Vi er nødt til at udnytte de ressourcer, som allerede er derude i rummet.”

Det er særligt én ressource, som optager Jeff Bezos, og mange andre i rumfartbranchen, herunder NASA, – vand. H2O kan spaltes til brint og oxygen, og den kombination kan bruges som raketbrændstof. Desuden forsyner det astronauter med både drikkevand og ilt.

På scenen i Washington lod Jeff Bezos forhænget falde for månelandingsfartøjet Blue Moon. Den skal gøre det muligt at lande eksempelvis rovers ved Månens sydpol, som kan lede efter vand-is. En række satellitter i kredsløb om Månen har vist, at der gemmer sig vand-is i sydpolens kratere, som er indhyllet i evig skygge.

Blue Moon skal hjælpe NASA og interesserede virksomheder med at lande eksempelvis robot-køretøjer eller endda astronauter på Månen. Fartøjet er i stand til at lande 3,6 tons last, men med udvidede brændstoftanke kan den lande 6,5 tons.

Brændstoffet er ilt og brint, og fartøjet vil altså kunne udnytte vand-isen på Månen som en tankstation, når der er fundet en måde at udvinde isen på. Blue Moon bruger også brinten til at generere strøm ved hjælp af brændselsceller. Da nat og dag på Månen varer omkring 27 dage, er det upraktisk at bruge solceller.

Fartøjet har hvad Jeff Bezos betegnede som et “simpelt interface”, så det er nemt for Blue Origins forskellige kunder at montere deres nyttelast på Blue Moon.

En af de kunder bliver sandsynligvis NASA. Jeff Bezos roste vicepræsident Mike Pences ambition om, at amerikanske astronauter igen i 2024 skal lande på Månen. NASA hverken har eller er i gang med at fremstille et landingsfartøj, men rumfartagenturet har sendt sådan et fartøj i licitation, og derfor kan Blue Moon komme i spil som det fartøj, der sørger for at astronauterne sikkert når ned til Månens overflade.

Vil skåne Jorden

Jeff Bezos deler den samme drøm som Elon Musk om, at gøre det muligt for millioner af mennesker at leve i rummet. Men modsat Elon Musk mener Jeff Bezos ikke at en planet som Mars er det bedste sted at kolonisere solsystemet. Mars er langt væk, og det er kun muligt at sende rumskibe til Den Røde Planet en gang hvert andet år. Samtidig er der ikke noget at stille op med Mars’ i forhold til Jordens lave tyngdekraft, og de negative konsekvenser det måtte have for mennesker, der vælger at slå sig ned der.

I stedet peger Jeff Bezos på enorme rumstationer med kunstig tyngdekraft i kredsløb tæt på Jorden som den idelle løsning. Han forestiller sig, at man flytter al Jordens tunge og mest forurenende industri ud i rummet, og forvandler Jorden til en slags naturpark. Ifølge Jeff Bezos er menneskeheden ved at blive for store til Jorden, og det er nødvendigt at skåne planeten for vores stigende energibehov og steder at bo.

Blue Moon er Blue Origins forsøg på at bane vejen til solsystemets enorme ressourcer og en bedre fremtid for de kommende generationer.

Du kan se hele Jeff Bezos præsentation her:

Dragon er ankommet til rumstationen

Mandag morgen ankom SpaceX’ Dragon kapsel til Den Internationale Rumstation med friske forsyninger og nye videnskabelige eksperimenter med sig ombord. Kapslen blev sendt i kredsløb af en Falcon 9 lørdag morgen.

NASA betaler virksomhederne SpaceX og Northrop Grumman for at sende forsyninger op til rumstationen.

Dragon-kapslen er genbrugelig, og er det eneste fartøj i brug, som kan tage eksperimenter med tilbage til Jorden. Den kapsel, som ankom mandag, fløj sidste gang i 2017, hvor den tilbragte en måned koblet fast til rumstationen, før den vendte tilbage til Jorden.

For flere informationer, læs videre her:


Following Falcon 9 Saturday launch, CRS-17 Dragon arrives at the ISS

RAKETAFFYRING: Forsyninger sendes op til rumstationen klokken 09:11

Se med her når SpaceX sender friske forsyninger på til Den Internationale Rumstation klokken 09:11 i dag:

Udover almindelige forsyninger som mad og drikke, medbringer forsyningsmissionen med navnet CRS-17 (Commercial Resupply Services) også et instrument, som skal måle mængden af CO2 i Jordens atmosfære.

OCO-3 er en storebror til OCO-2, som siden 2014 har haft præcis samme opgave. OCO-3 kan imidlertid måle større områder langt hurtigere end sin lillebror, og med udsigt fra Den Internationale Rumstation vil den være i stand til at undersøge ændringer i CO2-indholdet i løbet af dagen. OCO-2 flyver i et solsynkront kredsløb, hvilket betyder, at den kun kan observere områder på Jorden, hvor det er aften.

Her kan du se mere om, hvad det er for videnskabelige eksperimenter, som skal med op til rumstationen: