RAKETAFFYRING: Få dit bredbånd fra rummet

Kun lidt over halvdelen af verdens befolkning har internetadgang, så der er et stort kundepotentiale for SpaceX og deres konkurrenter, som vil tilbyde højhastighedsbredbånd fra rummet.

Hvis alt går som planen sender SpaceX i nat klokken 04:30, dansk tid, 60 af deres egne Starlink-satelitter i et 550 kilometer højt kredsløb over Jorden ombord på en af virksomhedens Falcon 9 raketter. De 60 satelitter er de første i et netværk, som i sidste ende skal tælle 12.000, og de skal dække hver kvadratmeter på Jorden med højhastighedsbredbånd. Det vil især komme folk i udkantsområder til gode, hvor internettet enten er langsomt eller ikke-eksisterende. For folk i urbane områder med en i forvejen høj internethastighed vil Starlink ikke være relevant.

Du kan se opsendelsen her:

Det er kun lidt over halvdelen af verdens befolkning, der i dag har adgang til internettet, og det er særligt folk i udviklingslande, som mangler hurtig adgang til Google, Facebook, Youtube, Wikipedia og de services, som befolkningerne i I-landene tager for givet. Virksomheder som SpaceX kan levere internet til det enorme kundepotentiale via rummet, hvilket er billigere end at skulle trække fiberkabler gennem lande med korruption og dårlig infrastruktur. Kunderne kan godt nok ikke koble sig direkte på nettet via deres smartphones, men skal bruge en særlig antenne, der ikke er meget større end en pizza-bakke, og som kan skabe forbindelse til Starlink-satellitterne, mens de kredser rundt om Jorden.

SpaceX er ikke de eneste, som har set en god forretning i internetbaseret bredbånd. Der findes omkring otte andre virksomheder, som konkurrerer om at etablere et verdensomspændende bredbåndsnetværk i rummet. En af dem er er OneWeb. Du kan høre virksomhedens CEO Adrian Steckel tale om fordelene ved rumbaseret internet her.

De 60 Starlink-satellitter er pakket som sardiner på dåse under Falcon 9 rakettens næsekappe. Traditionelt har raketter sendt en enkelt satellit op ad gangen, men efterhånden som digitalt isenkram er skrumpet i størrelse, er det efterhånden ofte, at flere satellitter sendes afsted på én gang, for på den måde at spare penge. Indien holder rekorden med 104 satellitter på en opsendelse, som fandt sted den 14. februar 2017.

Indtægterne fra Starlink skal ifølge SpaceX’ grundlægger, Elon Musk, bruges på at udvikle Mars-rumskibet Starship. Elon Musk grundlagde SpaceX for at gøre det muligt for almindelige mennesker at starte en koloni på Den Røde Planet, og det er selvsagt ikke billigt.

Sådan er de 60 Starlink-satellitter pakket under Falcon 9 rakettens næsekappe. Foto: Elon Musk

Derfor satser SpaceX også stort på at udvikle raketter, som kan genbruges. Første-trinsraketten på dagens opsendelse har eksempelvis været ude at flyve før, første gang i september 2018 og så igen i januar i år, og i dag SpaceX vil forsøge at lande raketten på drone-skibet Of Course I Still Love You, som befinder sig ude i Atlanterhavet. Falcon 9 er imidlertid kun delvist genbrugelig, da anden-trinsraketten, som sørger for at accelerere satellitter og rumkapsler til den nødvendige kredsløbshastighed, ikke er designet til at overleve turen tilbage til Jorden. I stedet brænder den op i atmosfæren, når den har tjent sit formål. SpaceX eksperimenterer for øjeblikket med at genbruge næsekappen, de to aerodynamiske skaller, som beskytter nyttelasten under opsendelsen. Mars-raketten Starship og dens første-trinsraket Super Heavy er designet til at være fuldstændig genbrugelige.

I nat har SpaceX halvanden time til at få affyret raketten, og de kan tidligst sende den afsted klokken 04:30 dansk tid. Normalt starter deres livestream et kvarter før, så hvis du vil se det, er det en god idé at tune ind klokken 04:15.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s