Trump giver NASA ekstrabevilling til måneprogrammet ARTEMIS

Der skal langt flere penge til end de 1,6 milliarder dollars, Trump har foreslået, hvis amerikanske astronauter skal lande på Månen i 2024. Det påpeger folk i branchen.

Lige siden vicepræsident Mike Pence den 26. marts beordrede NASA til at lande astronauter ved Månens sydpol senest i 2024 by any means necessary, har folk i branchen ventet med skepsis på at se, hvor meget Trump-administrationen ville ændre deres forslag til NASAs 2020-budget, for at indfri den ambitiøse deadline.

Igår fik vi svaret.

Hvis det står til Trump får NASA altså i sit 2020-budget en ekstrabevilling på 1,6 milliarder dollars (10,6 milliarder kroner), som skal gå til at udvikle månelandingsfartøjer og fortsætte arbejdet med at klargøre raketten Space Launch System og rumkapslen Orion. Samtidig annoncerede NASAs administrator, Jim Bridenstine, at måneprogrammet nu officielt har fået et navn, Artemis. I græsk mytologi er Artemis Apollos tvillingesøster.

Hvis Trump kan overbevise den amerikanske kongres om at vedtage hans reviderede budgetforslag, vil ekstrabevilling markere en stigning i NASAs budget på fem procent i forhold til 2019-bevillingen. Læs mere om NASAs budget her.

NASA er allerede kommet med sit eget forslag til, hvordan rumfartagenturet vil bruge de nye penge. En milliard skal gå til virksomheder, der konkurrerer om at udvikle månelandingsfartøjer for NASA, som eksempelvis Blue Origin, der sidste torsdag fremviste månelandingsfartøjet Blue Moon i Washington DC.

Cirka en tredjedel af den milliard er penge, som NASA vil omlægge fra udviklingen af rumstationen Gateway, der længe har været hjørnestenen i NASAs måneplaner. I stedet vil NASA nedskalere Gateway og udskyde færdiggørelsen af den til slutningen af 2020erne. Dermed har rumfartagenturet vendt sine planer på hovedet: Før Mike Pences tale den 26. marts ville NASA først bygge rumstationen og siden lande astronauter på Månen i 2028. Jeg skrev om Gateway for Weekendavisen i oktober og kritikken af projektet.

651 millioner dollars (4,3 milliarder kroner) går til at accelerere udviklingen af raketten Space Launch System og rumkapslen Orion, hvor særligt Space Launch System har været udsat for heftig kritik på grund af en stribe budgetoverskridelser og deadlines, som ikke er blevet indfriet. NASA sigter efter en første affyring af kæmperaketten, som kan løfte omkring 100 tons til lavt kredsløb om Jorden (LEO), i 2020. NASA var for kort tid siden igang med at undersøge, om raketvirksomheder som SpaceX og United Launch Alliance kunne overtage nogle af Space Launch Systems måne-opsendelser, hvis der skulle ske yderligere forsinkelser, men sidenhen har rumfartagenturet valgt at gå all in på Space Launch System. Læs mere om det her: NASA considering flying Orion on commercial launch vehicles

Derudover har NASA afsat 132 millioner dollars (877 millioner kroner) til teknologier, som eksempelvis skal gøre det muligt at udnytte den vand-is, der gemmer sig i de mørke kratere ved Månens sydpol. 90 millioner dollars (598 millioner kroner) går til at udvikle robot-køretøjer, som kan udforske de områder, hvor mennesker en dag skal lande.

Selvom 10,6 milliarder kroner kan lyde af meget i dansk sammenhæng, er det ifølge folk i branchen alt, alt for lidt til at indfri 2024-deadlinen.

Casey Dreier er lobbyist for foreningen Planetary Society, som arbejder for at give NASA flere midler, så rumfartagenturet kan udvide sine videnskabelige aktiviteter i rummet.

Han hæfter sig i et blogindlæg ved, at Det Hvide Hus ikke er kommet med noget forslag til, hvordan Artemis-programmet i årene efter 2020 skal finansieres. Efter en samtale med folk i branchen vurderer Casey Dreier, at det vil koste mellem fire og fem milliarder dollars årligt frem mod 2024, hvis Trump-administrationens ambition skal blive til virkelighed. Det er en budgetforhøjelse, der bliver svær at sælge i den amerikanske kongres, da de har strenge grænser for, hvor store de offentlige budgetter må vokse.

NASAs administrator Jim Bridenstine har også udtalt til SpaceNews, at der er brug for endnu flere penge over de kommende år, hvis 2024-målet skal lykkes.

Casey Dreier bemærker også, at Det Hvide Hus vil tage de 1,6 milliarder dollars fra fonden Pell Grant Fund, som hjælper lavindkomststuderende med at komme ind på universitetet. Lige nu har fonden rigeligt med penge i kassen, påpeger Casey Dreier, så der er ingen studerende, som umiddelbart står til at blive påvirket. Men politisk kan det være et selvmål, da det giver skyts til Artemis’ og Trumps kritikere.

Rumfartjournalist hos Ars Technica, Eric Berger, vurderer ligeledes, at ekstrabevillingen er for lille til at batte noget.

Om NASA faktisk ender med at få de 1,6 milliarder dollars, som Trump foreslår, er imidlertid op til den amerikanske kongres, som har det sidste ord i sagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s