Store overraskelser på lille klode

Billeder fra NASAs Osiris-REX rumsonde i kredsløb om asteroiden Bennu viser, at asteroiden smider om sig med små sten. Det er en af mange nye overraskelser asteroiden har budt på siden NASAs rumsonde ankom i december sidste år. Det kom frem på en telekonference NASA afholdte tirsdag.

I ny og næ, uden at holdet bag Osiris-REX endnu forstår hvorfor, løsriver en bunke sten sig simpelthen fra overfladen og svæver væk fra den grå grusbunke af en asteroide. Nogle af stenene undslipper Bennus tyngdekraft. Andre tager et par omgange i kredsløb før de vender tilbage til overfladen.

På den måde efterlader Bennu altså et spor af små sten i sit kredsløb rundt om Solen. Det fik Jason Davis, skribent for foreningen Planetary Society, til at spekulere i, om Bennu måske er ophavsmand til en meteor-sværm a la leoniderne eller perseiderne. Ifølge Jason Davis skulle man kunne se den i september på Jordens sydlige halvkugle.

Uanset hvad er det en stor opdagelse, for NASA regnede slet ikke med at Bennu ville være en såkaldt “aktiv asteroide”, altså en asteroide som slynger materiale ud i rummet. Dem har man indtil videre kun fundet meget få af, og derfor regnede forskerne med, at den type asteroide er yderst sjælden og at chancen for at Bennu ville tilhøre den kategori var ringe.

NASA kunne også bekræfte tidligere observationer, der har vist, at Bennu snurrer rundt om sig selv med stadig større hastighed. Varmen fra solen fordeler sig ikke jævnt på asteroiden, og det får Bennu til at snurre rundt hurtigere og hurtigere. Effekten kaldes YORP-effekten (Yarkovsky-O’Keefe-Radzievskii-Paddack).

Du kan læse mere om opdagelserne ved Bennu her:

https://www.asteroidmission.org/?latest-news=nasa-mission-reveals-asteroid-big-surprises

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s